Gruppekontrakt

Praksisfortælling 1

Det var tid til ude tid i børnehaven lige efter børnene havde spist deres madpakker.

Børnene cykler rundt på deres vogne med lad.

4-5 børn cykler op ad en sti hvor Theo sidder og leger med vand og jord.

Lige pludselig græder Tilde, da Theo har skubbet til hende et par gange

Jeg prøver at komme i kontakt med Theo men han kigger bare ned i jorden og vil ikke rigtig svare

Så spørger jeg hvorfor han har skubbet til Tilde?

Og alle de andre begynder at sige at det var fordi at Ib sagde det…

Jeg siger til Theo at man må jo ikke skubbe bare fordi at andre siger man skal.

Theo kigger stadigvæk bare ned i jorden og vil ikke rigtig sige at det er rigtig eller at han forstår det.

De andre cykler videre på deres cykler og vogne og Theo sidder tilbage ved jorden.

Praksisfortælling 2

SYGEHUS - LEGO:

Den studerende sidder sammen med et barn og bygger LEGO.

"Jeg vil gerne bygge et sygehus!" siger barnet.

Barnet vælger så nogle plader, som sygehuset skal bygges på.

Den studerende hjælper så barnet med at bygge det her hus. Imens en studerende bygger, vælger barnet nogle figurer, som skal bo inde på sygehuset, fordi det gør nogle mennesker.

"Ham her er syg, så han må bo inde på sygehuset. Min oldefar fik en sygdom, og så endte han på et sygehus.

Det gør syge mennesker." hvorefter den studerende spørger ind til, hvilken sygdom han havde, men det kunne barnet ikke rigtig svare på.

Barnet begynder så at spørge, hvad den studerendes navn er. Den studerende, som har et mærkeligt navn, prøver at lære barnet sit navn. Barnet spørger så, om han kan gætte, hvad de forskellige familiemedlemmer hos barnet hedder.

Imens han gætter, så vil barnet gerne have, at den studerende skal bygge en rullestol og sætte nogle vinder på patienternes værelser. De bliver så enige om, hvordan en rullestol skal se ud.

Barnet vil gerne have mere end én rullestol, fordi det er der jo inde på et sygehus.

 En anden medstuderende kommer lige over og sætter sig hos os. De studerende udveksler et par ord med hinanden og så siger barnet "Kom nu, vi har ikke hele dagen! Jeg har bedt dig om at lave det 1000 gange nu!"

De studerende kigger lidt forbløffede på hinanden, og den anden går så igen.

Rullestolene bliver bygget, og et anden dreng kommer og sætter sig hos dem. "Hej Karsten, vil du være med?" spørger barnet. "Nææh" svarer Karsten, sidder lidt endnu og går så igen.

Lidt efter kommer der en anden dreng.

Den studerende spørger så, "Hej Leon, vil du ikke være med at bygge sygehus og rullestole?"

"Jo, det vil jeg gerne!". Barnet siger så til den drengen "Nej, du må ikke være med! Jeg bestemmer".

Den studerende prøver så at sige, at vi må alle sammen være med, hvorefter barnet svarer "Du må ikke bestemme over mig!"

Praksisfortælling 3

Lucas, fire andre børn, Lærke og jeg sidder i et af de mange legerum og leger med LEGO. Alle bygger deres, Lærke og Lucas bygger et sygehus med både bil og kørestol til. Og de andre byggede huse, garage og seje biler. Lucas siger til de andre børn, at det er grimt det de laver, og man kun kan gøre det på en måde. De andre børn bliver lidt kede af det, og kigger betuttet. Lærke og jeg siger til Lucas, at man må bygge lige præcis det man vil, og der ikke er noget rigtigt eller forkert. Men dette lytter Lucas ikke på, han bliver ved. Ingigerd står i døren og kigger på os. Hun siger intet. Lucas får øje på hende og siger "du må ikke være herinde!" Jeg spørger Lucas undrende "hvorfor må Ingigerd ikke være herinde?" Lucas svarer det er fordi hun er sort. Lærke og jeg kigger mærkeligt på hinanden, Lærke siger undrende til Lucas at Ingigerd ikke er sort. Hvor Lucas svarer "nej, det er fordi hun er sorthåret". Lærke og jeg siger til Lucas at alle er velkomne herinde, men det er Lucas også ligeglad med.

Praksisfortælling 4
En pædagog, Lærke, sad og byggede med LEGO sammen med et barn, Sofie. En anden pædagog, Louise, kommer ind i rummet og sætter sig ned sammen med Lærke og Sofie for at bygge med LEGO.
Louise og Lærke begynder at snakke om hvilke ting der skal ordnes i børnehaven, hvor Sofie pludselig udbryder ”Stop med det voksen-snak”.
 ”Okay Sofie, det skal vi nok! Har du en sang vi skal synge?” Svare Louise, som derefter begynder at nynne lille Peter edderkop.

”STOP! Gå ud, du forstyrre os!” Siger Sofie surt til Louise
”Der skal være plads til alle her inde, vi er jo i børnehaven” forklare Louise.

Sofie kigger surt ned i bordret og laver videre på sit LEGO.

Pludselig kommer der to piger ind, Rikke og Michelle, som også vil lege med LEGO. De sætter sig over for Sofie, og begynder at bygge.
Michelle siger ”Jeg har også noget LEGO FRIENDS der hjemme”
”EJ hvor fint, bygger du meget med det?” Spørger Lærke.
”Nej du har ej, det har jeg! Og jeg har meget!” Udbryder Sofie
”Jamen.. Jamen jeg har også noget” siger Michelle stille.
”Jeg har mest, jeg har pizza, bil og sene.” råber Sofie.
” Jamen.. Jamen”
”Hold kæft! Jeg gider ikke høre på dig længere” siger Sofie imens hun tager det hus som Michelle var i gang med at bygge. Michelle bliver ked af det og vil gerne have huset tilbage, men Sofie griner bare af hende, og begynder at skille huset fra hinanden. Louise og Lærke begynder at gribe ind. ”Sofie, du skal give Michelle hendes hus tilbage!”
”Nej, nu er det mit” Siger Sofie, imens hun kigger over på Sofie med et skævt smil
”Skal vi så ikke bare lave et sammen Michelle” forslår Louise. Michelle nikker tilbage til Louise,  og tørre sin tåre væk fra kinden. Sofie kigger ned på det hus hun tog fra Michelle, og over på det Michelle og Louise bygger, og så tilbage til det hun selv sidder med. Ligger huset på bordret og går ud, med armene over kors mens hun siger fornærmet ”Nu gider jeg bare slet ikke være her inde mere”

Praksisfortælling 5

I børnehaven er alle børnene delt op i grupper når vi skal spise madpakker – jeg skulle gå med på orange stue og spise sammen med børnene. Jeg er den første der kommer ind i lokalet og på spise bordet står en en dreng der hedder karl fra orange gruppen. Han kigger drillende på mig og løber derefter og og ned af spisebordet. Jeg siger pænt ”hov du, man må da ikke løbe på bordet” – hvortil han svare ”det skal du ikke bestemme” Og løber trodsigt igen op og ned af bordet.

Jeg kigge insisterende på ham og siger venligt men bestemt ”Er du sød, at kommer ned – jeg vil ikke havde du løber oppe på bordet” Han springer ned og sætter sig ved bordet og gør sig klar til, at spise sin madpakke.
Under madpakke spisningen, snakker vi på kryds og tværs med alle børnene omkring bordet. Nogle børn er mere snakke lysten en andre. Karl sidder over for børnehavens mandelige pædagog Jens og snakker lystigt. Han udbryder pludseligt ”Jeg kan tale alle sprog i hele verden på nær haj sprog, for en haj siger ikke noget” – Jens kigger smilende på Karl og siger ”må jeg høre Karl” hvor til han svare ”Nej – du kan jo ikke forstå det alligevel”….
Karl spiser videre af sin spegepølse mad – jeg spørger ”om det virkelig kan passe, at en haj ikke siger noget”…Karl kigger på mig, jeg kan se han tænker sig om. ”Den siger da boble boble boble under vandet – Nå så kan jeg jo også snakke haj sprog” siger Karl og springer videre i en anden samtale med side manden Viggo.