Portfolio spørgsmål til mobning

Hvilke forskelle er der i ”den ny” og ”den gamle” forståelse af mobning?
- Mobberen har selv lavt selvværd

Mobning rammer oftest børn, der ser anderledes ud

Det er naturligt at børn mobber hinanden

Offeret er også selv skyld i mobningen

Hvis man ignorerer mobberen, holder han/hun op med at mobbe

Mobbere har negative karaktertræk (aggressive, mangler empati)
 Det overstående er den gamle forståelse for mobning.

WHO – Børnenes problem men de voksnes ansvar. Dårlig mønster og børnekultur, børns essentielle behov for at være en del af fællesskabet kan komme under pres, og derfor kan der opstå mobning. Dette er den nye forståelse for mobning. Pædagogen skal fokusere mere på den gode tone.

Hvilke konsekvenser har en nytænkning om grundlaget for mobning for pædagogen, der skal arbejde med mobningen?
- Pædagogen skal arbejde med ICDP, lære om at håndtere sociale medier på en ordentlig måde.

Kom med konkrete eksempler på tiltag, der kunne iværksættes og begrund hvorfor I har valgt netop disse tiltag
- Vi mener der skal skabes en god børnekultur fra start, hvor der er lavet nogle gode rammer og værdier.

Kom med eksempler på fællesskaber, hvor I har oplevet social eksklusionsangst. Anonymiser og lav en fortælling, hvor det tydeligt fremgår, at I har forstået den nye tænkning om mobning
- Man skal vælge grupper selv, med 3 mand i, og der kan være nogle der hurtigt går sammen, og så vil der måske stå 1 tilbage, som føler sig ekskluderet.

Mobber voksne? Kom med eksempler på, hvor voksne har mobbet, anonymiser og lav en fortælling, der tydeligt viser, at I forstår voksnes rolle og ansvar i forhold til mobning.
- Voksne mobber også hinanden, dette er især udbredt på arbejdsmarkedet. Iben er den nye medarbejder i Børnehaven. De tre andre pædagoger har taget pædagoguddannelsen, men Iben er kun pædagogisk assistent, og derfor føler de tre andre pædagoger i børnehaven at de er højere stillet end Iben. Iben er rigtig god til børnene og nyder at være sammen med dem, hun føler sig bare ikke som en del af medarbejdergruppen, da hun føler sig udenfor og tilsidesat. Hun prøver at snakke til dem og med dem om nogle af de lidt mere vanskelige børn, men hun bliver hele tiden irettesat af de lidt ældre pædagoger da de ikke mener at hun kan vide og udtale sig om disse ting, da hun ikke har nok erfaring. Iben får svære og svære ved at komme op om morgenen og ud af døren, da hun ikke har lyst til at tage på arbejde pga. hendes kollegaers syn og opførsel over for hende. Hun er begyndt at kigge på andre mulige jobs, da hun heller ikke længere kan få sin hverdag til at hænge sammen med hendes to børn på 5 og 7 år fordi hun bliver udsat for denne mobning og udelukkelse hver dag. Dette gør at hun ikke tænker på andet når hun kommer hjem, og hun kan derfor ikke finde ro og overskud til at fokusere nok på hendes familie.